Hvornår skal batterierne i dine høreapparater udskiftes?
Lær om, hvor længe engangsbatterier holder, før de skal udskiftes, og hvad der påvirker deres levetid.
Før du går i gang
Engangsbatterier holder typisk i tre til ti dage, før de skal udskiftes, afhængig af hvordan du bruger dine høreapparater, og hvilken model du har.
Streaming af fx musik til dine høreapparater via Bluetooth® bruger mere strøm, hvilket kræver, at du udskifter batterierne oftere.
Tip: Spar på batteriet
Når du ikke bruger dine høreapparater, skal du slukke for dem ved at lade batteriskufferne stå åbne.
Tip: Brug et multiværktøj
Et multiværktøj kan bruges til at håndtere batterierne. Det har en magnetisk ende, som gør det nemmere at tage batterier ud og sætte dem i.
Kontakt din hørespecialist, hvis du får brug for et multiværktøj.
Sådan ved du, hvornår batterierne skal skiftes
Du vil høre to eller tre bip, når det er tid til at skifte batteri. Dette er en advarsel om, at batteriet snart skal udskiftes.
Hvis du har høreapparater med Bluetooth, vil denne teknologi blive lukket ned for at spare strøm, så det ikke længere vil være muligt at bruge trådløst tilbehør.
Bip-tonerne gentages med jævne mellemrum, indtil batteriet er løbet tør for strøm. Det kan ske kort tid efter eller inden for de næste par timer.
Når du hører fire bip, er det den sidste advarsel, før høreapparatet slukker.
Sådan tages høreapparatbatterierne ud
Lær den korrekte måde at tage høreapparatbatterierne ud og udskifte dem på.
Sådan tester du batterier med en batteritester
Hvis du er i tvivl om et batteris tilstand, kan du bruge en batteritester.
Læg batteriet oven på batteritesteren
Sørg for, at + tegnet vender opad
Skub batteriet i pilens retning, og aflæs resultatet i displayet
Sådan tester du batterier uden en batteritester
Sæt batteriet i høreapparatet, og luk batteriskuffen. Luk hånden om høreapparatet, hold det op til øret, og lyt efter opstarts-jinglen. Hvis du kan høre jinglen, er batteriet OK.