Sådan renser du dine ører
Følg vores råd til, hvordan du holder dine ører rene og sunde og renser dem på en sikker måde.
Før du går i gang
Brug ikke vatpinde
Hvis du putter noget i øregangen, kan det skubbe ørevoks og andet snavs længere ind. Det kan forhindre lyden i at nå trommehinden, som den skal. Voks produceres i den ydre del af øregangen og arbejder sig naturligt udad. Men hvis du skubber den længere ind, kommer den dybere ind, end det er meningen.
Selv om vatpinde kan se bløde ud, skraber de faktisk på den følsomme hud dybt inde i øregangen. Hvis du putter noget langt og tyndt i øregangen, risikerer du, at der går hul på din skrøbelige trommehinde.
Sådan renser du dine ører
- Fjern ørevoksen med en vaskeklud, når den er klar til at komme ud.
- Du må ikke putte noget i ørerne.
- Kontakt din læge, hvis du mistænker, at dine ører er blokeret af ørevoks.
- Spørg på apoteket, eller kontakt din hørespecialist, læge eller ørelæge, hvis du mener, at du har brug for professionel hjælp til at få fjernet ørevoksen.
Sådan kommer ørevoks ud
Et af hovedformålene med ørevoks er at opsamle støv, snavs og lignende og derefter føre det ud af øregangen. Det er en vigtig del af ørets selvrensende proces, der fungerer som et transportbånd.
- Huden i øregangen vokser i en retning: udad. Det betyder, at voks, hudrester og alt, hvad der har sat sig fast i voksen, kommer ud.
- Når man tygger eller gaber skubbes ørevoks naturligt ud af øregangen.
- Eventuel voks i det ydre øre fjernes, når man går i bad og vasker sig.
Øget produktion af ørevoks
Nogle gange producerer vores ører mere voks:
- Høreapparatbrugere kan opleve mere ophobning af ørevoks, fordi apparaterne blokerer deres ører, hvilket kan hindre, at ørevoksen kan arbejde sig naturligt udad.
- Nogle mennesker producerer mere ørevoks end gennemsnittet – det kan ligge i familiens gener.*
Formålet med ørevoks
Generelt producerer vores ører den mængde voks, de har brug for. Ørevoks skaber en klæbrig barriere, der forhindrer fremmedlegemer i at trænge ind.
- Ørevoks opfanger hår, hudaflejringer og støv, som derefter transporteres ud af øret.
- Den hjælper med at forebygge infektioner i øregangen, fordi den er syreholdig.*
- Den smører øregangen og forebygger, at dine ører ikke klør.