Bernafon logo

Sådan parrer du dine høreapparater med en SoundClip-A

Med en SoundClip-A kan du gøre dine høreapparater til et trådløst stereoheadset. Du kan også bruge den som en partnermikrofon til at forbedre kommunikationen over en længere afstand. Den giver dig også mulighed for at forbinde dine høreapparater til Bluetooth®-enheder som fx computere. Det er nødvendigt med en SoundClip-A, for at visse smartphones og enheder kan streame musik og lyd til dine høreapparater.

Før du går i gang

Hvis du vil bruge dine høreapparater med både din SoundClip-A og din smartphone, skal du parre dine høreapparater med begge enheder.

Læs mere om SoundClip-A

Sådan parrer du dine høreapparater med en SoundClip-A

1

Sørg for, at SoundClip-A er slukket

Hold multiknappen inde i ca. seks sekunder, indtil strømindikatoren slukker.

2

Sluk for dine høreapparater

  • Har du høreapparater med engangsbatterier, skal batteriskufferne åbnes.
  • Har du genopladelige høreapparater, skal du slukke dem ved at trykke på den nederste knap på begge høreapparater i tre sekunder.
3

Tænd for dine høreapparater

  • Har du høreapparater med engangsbatterier, skal batteriskufferne lukkes.
  • Har du genopladelige høreapparater, skal du tænde dem ved at trykke på den nederste knap på begge høreapparater i to sekunder, eller sætte dem i opladeren, og tage dem ud igen.

Høreapparaterne er nu klar til at blive forbundet med SoundClip-A. Du har nu tre minutter til at gennemføre parringen.

4

Tænd SoundClip-A

Hold multiknappen inde i ca. tre sekunder, indtil strømindikatoren lyser konstant grønt.

SoundClip-A vil nu søge efter dine høreapparater. Statusindikatoren vil blinke gult.

5

Opret forbindelse

Placer SoundClip-A tæt på dine høreapparater (maks. afstand 20 cm).

Forbindelsen er oprettet, når statusindikatoren lyser konstant gult.

The SoundClip-A displayed on a black background.

Sådan parrer du en SoundClip-A med din smartphone

1

Sæt SoundClip-A i parringstilstand

Tryk og hold multiknappen OG lydstyrke op-knappen inde i ca. seks sekunder, indtil statusindikatoren blinker blåt.

SoundClip-A er nu i parringstilstand i ca. tre minutter.

2

Gør din smartphone klar til parring

Sørg for, at Bluetooth® er slået til i din smartphones indstillinger.

Søg efter og vælg SoundClip-A for at oprette forbindelse til den.

Hvis din smartphone beder om en pinkode, skal du indtaste 0000.

Parringen er gennemført, når statusindikatoren på SoundClip-A lyser konstant blåt.